Sproglig rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb]

 

KOMMUNIKATIONSROLLER

 En kommunikationsproces begynder hos en afsender og slutter hos en modtager.

 

Den der har produceret og/eller som er ansvarlig for en kommunikationsenhed, kaldes kommunikationsenhedens afsender. 

 

Når man skal karakterisere afsenderen kan man bygge på iagttagelser i kommunikationsenheden.  Den karakteristik af afsenderen som fremkommer på denne måde, kaldes den implicitte afsender. 

 

Bygger afsenderkarakteristikken derimod udelukkende på andre kilder end den foreliggende kommunikationsenhed, (interviews, dagbøger, breve ... ) får vi en karakteristik af den faktiske afsender.

 

Et individ som på én eller anden måde i én eller anden grad opfatter kommunikationsenheden, kaldes recipient.  Der findes følgende typer af recipienter (hvoraf flere kan være sammenfaldende ved en bestemt kommunikationsenhed).

 

En modtager er en recipient som gør det med sprogforløbet som det er beregnet til fra afsenderens side.  Hvis vi fx tager en tekstannonce i et dagblad, så er den læser der blot lader blikket strejfe den uden at udsætte sig for dens påvirkning ved fx at læse den igennem, ikke modtager.  Det er derimod den læser der læser den igennem, lader den virke på sig (evt. vække modstand), tilegner sig den.  I praksis er denne distinktion naturligvis meget vanskelig at trække.

 

Modtageren kan karakteriseres på tre forskellige måder.

 

For det første kan man ved en analyse af en foreliggende kommunikationsenhed karakterisere den implicitte modtager.

 

For det andet kan man søge andre kilder end den foreliggende kommunikationsenhed (fx interviewundersøgelser).  På denne måde får man en karakteristik af den faktiske modtager.

 

Endelig kan man (måske) undersøge hvem det var den faktiske afsender havde til hensigt at nå, altså den intenderede faktiske modtager (fx ved at spørge den faktiske afsender).  Denne kaldes adressat.

 

De recipienter som ikke er modtagere, altså de recipienter som ikke gør det med kommunikationsenheden som den er beregnet til, kan inddeles i følgende typer:

 

Publikum er de recipienter hvis tilstedeværelse er afsenderen bevidst – og som derfor indirekte kan indvirke på kommunikationsenheden.

 

Observatør er den recipient hvis tilstedeværelse ikke er afsenderen bevidst (videnskabsmandens typiske rolle).

 

Kanalvogter er en recipient som omredigerer i, laver overskrifter til, forkorter på, censurerer i kommunikationsenheden inden den videreekspederes i en kanal.  Kanalvogteren er ikke underordnet afsenderen: han tager ikke mod ordrer fra den der har produceret den kommunikationsenhed han redigerer i osv.  Dvs. han bliver ansvarlig for kommunikationsenheden som den ser ud efter han har haft fingre i den: han bliver (med)afsender, (eksempel: redaktion, forlag, læserbrevsredaktør).

 

Derimod er en person som videreekspederer kommunikationsenheder som han har modtaget fra en given afsender, efter ordrer som han (oprindeligt) også har fået fra samme afsender, et redskab i kommunikationsprocessen.  Han er ikke recipient/afsender.  Han kaldes kommunikator.  Typiske eksempler på denne rolle: Radioavisens oplæser, et idol som er afbildet i en annonce anbefalende et produkt.